Sådan får du flere proteiner i hverdagen

Glemmer du at spise proteinrige fødevarer i den travle hverdag? Protein er et særdeles vigtigt næringsstof, som kroppen blandt andet bruger til at opbygge muskler og gro hår. Hvis du er nede i fitnesscentret tre gange om ugen, er det desuden vigtigt at indtage ekstra mange proteiner, idet de udmattede muskler har brug for rigeligt med næringsstoffer. Mens kød for nogen er den nemmeste kilde til proteiner, skal du ikke bekymre dig, hvis du har valgt vegetarvejen. Vegetarer, og for den sags skyld veganere, kan få rigelige mængder af protein i form af blandt andet bønner og nødder.

I det følgende får I, der både er kødspisere og vegetarer/veganere, nogle simple tricks til at få mere proteinrig mad i hverdagen.

1. Pep kyllingebrystfileterne op

Kylling er en klassiker, når snakken går om proteinholdige madvarer. Kylling indeholder nemlig hele 26 gram protein pr. 100 gram. Men hvis du er ved at være ufattelig træt af at spise tørre brystfileter fra ovnen, så fortvivl ikke, da der heldigvis findes lette metoder til at gøre fileterne mere interessante. Næste gang du er i supermarkedet og har besluttet dig for at købe kyllingefileterne, så køb en pose mozzarella (som også er rig på proteiner), et glas pesto samt en bakke tomater. Med disse ingredienser kan du lave en superhurtig ret: pestoen kommes på fileterne, hvorefter mozzarellaen og tomaterne skæres i skiver og lægges ovenpå. Og voila! Efter 30-40 minutter i ovnen, har du en superlækker ret fyldt med smag og saft, der kan serveres med grov pasta eller ris.

2. Kikærters mange egenskaber

Er budgettet stramt, eller har du valgt at lægge kødet på hylden, er kikærter en god kilde til proteiner. Bønnerne indeholder 20 gram protein pr. 100 gram og fås i både pose eller dåse. Hvis du køber dem på dåse, sparer du som et ekstra plus tid i hverdagen, da de hverken skal koges eller sættes i blød. Fordelene stopper heller ikke her, idet kikærter desuden er rige på mineraler og kostfibre. Kikærter kan blandt andet anvendes til hummus og falafler, men de kan også bruges i nemme gryderetter, såsom i utallige indiske karryretter som alternativ til kød.

3. Peanutbutter til mellemmåltiderne

Hvis du trænger til en saltet, men stadig sund fornøjelse en onsdag eftermiddag, er peanutbutteren din helt. Peanutbutter indeholder 23 gram protein pr. 100 gram og fungerer skønt som smørepålæg på det ristede brød. Derudover kan du tage en spiseskefuld som tilbehør til bananer eller æbler, hvilket gør det mere sjovt at spise de seks stykker frugt og grønt om dagen. En ting, du dog skal huske, når du køber peanutbutteren, er at kigge på glasset. Økologisk peanutbutter er det mest fornuftige valg, da dette kun består af jordnødder og salt. Andre slags peanutbutter indeholder derimod palmeolie med masser af mættet fedt. Og husk endnu en ting – kalorieindholdet i peanutbutter er højt, 590 kalorier pr. 100 gram – så spis med måde!

Er online supermarkeder den nye store ting?

Fra tid til anden sker der ændringer i vores kultur og levemåde, som bibringer en nemmere måde at gøre tingene på. I flæng kan der nævnes alt fra biler til internettet, og netop sidstnævnte har været katalysator for, at flere og flere sociale tendenser går over til at blive online. Senest på stammen er det, at danskerne er begyndt at tage online dagligvarehandel til sig. Om det bliver en ny, stor tendens må tiden vise, men det er ikke utænkeligt. Der er nemlig mange fordele ved idéen, og disse tager vi et kig på her. Du kan desuden selv komme godt i gang med din online dagligvarehandel ved at udnytte rabatkuponer til eksempelvis Coop. Læs mere her om den mulighed.

Du opnår stor tidsbesparelse

En af de absolutte fordele ved online dagligvarehandel er, at du vil være i stand til at opnå en større tidsbesparelse i hverdagen. Det vil du opnå af flere forskellige grunde, hvilket er attraktivt, især fordi mange i forvejen bruger enorme mængder tid på at handle ind. Med andre ord bliver der plads til mange andre gøremål og tid til familien.

Den første grund til, at du vil spare tid, er, at én handel er hurtigere online. Du slipper for at stå i kø, du slipper for at tage til og fra butikken, og du slipper desuden for at vandre rundt i butikken. Dernæst vil du også i højere grad skære ned på antallet af gangen om måneden, du handler. I gennemsnit handler danskerne mellem 20 og 30 gange om måneden, men fordi online dagligvarehandel ofte er større indkøb med flere varer, så vil dette også blive skåret ned. Faktisk viser erfaringerne, at man typisk kan klare én uges indkøb på 15-30 minutter online.

Din planlægning bliver bedre, og dit madspild bliver mindre

Netop fordi man kan skære sine ugentlige indkøb ned til én handel online, så kræver dette naturligvis planlægning. Dette kan du imødekomme ved at notere samtlige indkøb ned i én måned, således at du danner dig et overblik over, hvordan dine indkøbsvaner og mængder er. Når det først er gjort, så er planlægning i virkeligheden på plads, og det er hurtigt noget, man lærer. Det bliver mere naturligt at få styr på madplaner og madpakker, og det er i virkeligheden bare en vanesag. Misser du noget ved et online indkøb, så er der jo heldigvis stadig butikker, du hurtigt kan handle ind i.

Med hensyn til madspil, så oplever mange også, at dette bliver mindre. Netop i tråd med at planlægningen af indkøb bliver bedre og mere konkret, så bliver madspildet mindsket. Det sker helt automatisk, fordi man får et bedre indblik i, hvad man køber for at bruge, og hvad man køber, for at det bliver smidt ind i skabet, indtil det er for gammelt.

Du slipper for alle irritationsmomenterne ved indkøb

Mange forbinder indkøb med en af de ugentlige gøremål, som tager megen energi, tid og mange ressourcer. Dette kan du i sagens natur skære ned på, fordi du undgår at skulle stadse rundt i en varm butik sammen med alle de andre, som også lige har fået fri fra arbejde. Det betyder alt i alt mindre bøvl med indkøbskurven, ingen ventetid i en kø og ingen tunge bæreposer, som du skal slæbe med hjem.

God, sund mad for alle

Du kender det sikkert. Du har en travl hverdag med mange gøremål på programmet, og din tid på madlavning bliver ofte nedprioriteret trods dét, at du egentlig elsker mad. Aftensmaden kommer hurtigt til at bestå af hjemmelavet pasta med kødsovs. Ikke det mest spændende valg og heller ikke det sundeste. Dog behøver dine madvaner ikke være en kedelig og usund affære. Du kan nemt tilføje nogle ekstra ingredienser til de klassiske, velkendte frokost- og aftensmadsretter. Det behøver ikke at være svært at leve varieret. Med de rette elementer i dit køkken, såsom gode pander og knive, samt et mod på at eksperimentere lidt, er du hjulpet godt på vej. Her kan du læse, hvad du bør gøre og investere i, hvis du ønsker at give dagligdagens retter et sundere tvist.

Gør din madlavning sundere

Mange ønsker i dag at leve en sund livsstil med nærende mad på køkkenbordet. Du behøver dog ikke gå til ekstremerne for at leve sundt, men blot skifte nogle af ingredienserne ud i din madlavning eller tilføje ekstra råvarer til dine retter. Er du eksempelvis stor tilhænger af en ugentlig omgang pasta med kødsovs, kan du lave en sundere udgave ved at tilføje revet gulerod, revet grøn squash, champignon, tomater og basilikum. Du kan eventuelt erstatte den klassiske spaghetti med fuldkornspasta og skifte kødsovsen ud med en kyllingesovs for et sundere alternativ og for at tilføje variation til din madlavning. Dette gælder også andre klassiske retter såsom lasagne, frikadeller og gryderetter. At tilføje forskellige grønsager og krydderier er en god måde at eksperimentere i køkkenet på. Mulighederne er uendelige. 

Nødvendige, basale køkkenredskaber

For at lave god, sund mad, er det vigtigt at have de rette køkkenredskaber. Det letter arbejdet, gør madlavningen sjovere og tiden i køkkenet kortere. Det er en god idé at være opmærksom på, om dine køkkenknive er skarpe og af god kvalitet, så de kan hakke, snitte, skære og flække de grøntsager, kød og andre sunde råvarer, du har brug for til din madlavning. Et godt rivejern og et solidt skærebræt er også et must, hvis du ønsker at tilføje en lang række grøntsager til dine madretter, såvel som et ovnfast fad, gryder og pander. Du kan købe gode kvalitetspander til dit køkken ved at klikke her.

Det sjove køkkengrej

Hvis du brænder for at lave sund mad i dagligdagen, kan du eventuelt investere i sjovt og mere avanceret køkkengrej. Foruden gode pander og knive kan du med fordel anskaffe dig en spiralmaskine. Dette redskab er nemt at bruge og ideelt til at lave hjemmelavet grøntsagsspaghetti. Den transformerer dine grøntsager til farverige strimler og spiraler. En afvekslende og indbydende måde at snige flere sunde grøntsager ind i din madlavning på. Her kan du nemt bytte dine kulhydrater ud med alt lige fra gulerød, pastinak og rødbede til agurk, kartofler, squash og kinaradiser. Foruden spaghetti kan du også bruge den til at lave sjove og anderledes salater, som tilbehør til de ellers klassiske og smagfulde middagsretter.

5 tips – sådan undgår du madspild

Danskerne har de seneste år fået mere fokus på, hvordan man mindsker madspild. Madspild handler nemlig ikke længere udelukkende om at spare penge. Produktionen af forskellige rå- og fødevarer har nemlig vist sig at være skadeligt for miljøet. I stedet for at smide tusindvis af fødevarer og madrester ud, er mange danskere gået ind i kampen mod madspild. I dette indlæg får du nogle gode og nemme tips til at blive bedre til at undgå madspild.

1. Køb begrænset ind

Madspild starter allerede i supermarkedet, hvor rigtig mange mennesker er vant til at købe alt for store mængder mad ind. Selvom flere supermarkeder er begyndt at gå ind i kampen mod madspild, lokker en stor del af supermarkederne med tilbud, hvis man køber større mængder af det samme produkt. Store indkøb, der ender i skraldespanden, er en væsentlig grund til en betydelig del af danskernes madspild. Et godt tip er derfor, at du laver en indkøbsliste, inden du begiver dig ud for at handle ind. Det kan være en fordel, hvis du angiver, hvor meget af hvert produkt du skal bruge. Det handler nemlig om at købe ind til dit forbrug – hverken mere eller mindre. Køb derfor altid løst frugt og grønt, da du således selv kan bestemme den præcise mængde, du skal bruge.

2. Opbevar maden korrekt

En anden væsentlig grund til madspild er, når man ikke formår at opbevare fødevarerne korrekt. Mange fødevarer holder nemlig væsentlig længere, hvis de bliver opbevaret som angivet på emballagen. Nogle fødevarer holder sig bedst på køl – andre tørt og mørkt. Vær bevidst om de forskellige fødevarers behov. Undgå at smide alt for meget unødigt mad i skraldespanden ved at sætte dig ind i de forskellige fødevarers opbevaringskrav.

3. Brug emballage

Rigtig mange danskere er af den overbevisning, at emballage er en belastning for miljøet. Dette er dog langt fra rigtigt, hvis man ser på det overordnede billede. Emballage medvirker nemlig til en længere holdbarhed. Dette betyder, at emballagen rent faktisk er med til at mindske store mængder af madspild. Desuden har det vist sig, at emballage kun udgør 1 % af en fødevarernes samledes miljøbelastning. Emballage til diverse fødevarer må derfor siges at være en smart måde, hvorpå man kan mindske sit madspild. Vær derfor bevidst om din brug af emballage, hvis du ønsker dine fødevarer skal holde så længe som muligt. Du kan købe emballage billigt i de fleste supermarkeder eller på nettet i større mængder (og med pæne besparelser) hos fx Albe Emballage.

4. Genbrug rester

En af de klassiske måder, hvorpå du kan mindske din husstands madspild, er ved at genbruge dine rester. I stedet for at smide aftensmadens rester ud bør du gemme det til madpakken eller til frokosten i morgen. Hvis du har lavet mad, hvor du kun brugte halvdelen af blomkålen, kan det være en god ide at anvende den resterende halvdel til en anden ret. På den måde undgår du at spilde en halv blomkål ved at smide den ud i skraldespanden.

5. Fryseren forlænger holdbarheden

Hvis du kommer til at købe for store mængder mad ind, eller hvis du ikke får spist resterne fra aftensmaden dagen derpå – så fortvivl ej. Når det kommer til madspild, er fryseren nemlig din bedste ven. Hvis du har en rest aftensmad eller købt for meget kød, kan du nemlig altid smide det i fryseren og tage det op en anden gang, hvor du mangler et hurtigt og nemt måltid mad.

 

 

 

 

Den rette udskæring af oksekød

For at få den bedste smags- og sanseoplevelse med et godt stykke oksekød, er det vigtigt, at kødet bliver skåret korrekt. Udskæringen kan forekomme både før og efter tilberedningen, og hvornår samt hvordan udskæringen finder sted, kan have indflydelse på, hvor saftigt og lækkert kødet er, når det serveres. Alt efter hvordan du ønsker at tilberede dit oksekød, kan kødet kræve forskellige udskæringer. En oksemørbrad eller en tykstegsfilet kan tilberedes hele eller steges på grillen eller panden som udskårne bøffer. Med begge former for tilberedning har du god mulighed for at nyde et lækkert stykke kød, men når man tilbereder en hel oksefilet, er det kun få personer, der ved, hvordan udskæringen skal foregå for at bevare saften i kødet. Udskæringen af en tilberedt oksefilet har nemlig indflydelse på, hvor mørt kødet er, når det spises. Kødet skal skæres modsat af kødfibrene, da kødfibrene holder sammen på kødet. Hvis man forkorter disse, bliver kødet svækket, og det vil dermed være mere mørt og lækkert at spise.

Få lækkert og godt skåret oksekød i Herning

Om sommeren er der mange danskere, som tager udfordringen op og forsøger sig med at tilberede et godt stykke oksekød, og dette kan i mange tilfælde blive rigtig lækkert. En anden mulighed for at få godt skåret og lækkert stykke oksekød findes ved at besøge et godt steakhouse i Herning. Byen har mange gode restauranter at byde på, men hvis du vil være sikker på at få serveret godt og lækkert oksekød, så kan du besøge et virkelig godt steakhouse i Herning her. På et steakhouse er kokkene vant til at arbejde med oksekød, og de ved helt nøjagtigt, hvordan kødet skal tilberedes, og hvordan det skal skæres ud for at give dig en god smagsoplevelse. Derfor har du på et steakhouse garanti for at få serveret lækkert og saftigt oksekød, som er tilberedt og udskåret lige efter bogen.

Lær at skære oksekødet korrekt

Der findes mange gode råd omkring, hvordan oksekød skal skæres ud, for at du får den optimale smagsoplevelse med kødet. Der er forskel på oksekød, og derfor kan der også være forskel på, hvordan kødfibrene ligger i en oksefilet. Når du har tilberedt en oksefilet, skal du starte udskæringen i den tynde ende, hvor du efter at have skåret nogle stykker kan se, hvordan fibrene arter sig i netop dette stykke kød. Herefter kan du vende fileten, fortsætte skæringen og dermed få nogle store, lækre og saftige stykker, som er klar til servering. Har du mod på at tilberede dit eget oksekød, så er det bare med at komme i gang. Erfaring spiller en stor rolle, og derfor er det en god idé at huske på, hvad der fungerede godt, sidste gang du tilberedte et godt stykke oksekød. Personer med disse erfaringer har du rig mulighed for at finde på et steakhouse i Herning. Her er kokke, som hver dag arbejder med oksekød, og de kan med garanti servere et godt stykke til dig. På A Hereford Beefstouw i Herning kan du altid få et velsmagende og velskåret stykke oksekød.

Seks fantastiske vine: Hvad går de godt til?

Er du en af dem, der ikke kan smage forskel på en vin til 30 kr. og 1000 kr.? Og kan du ikke helt tale med, når der bliver snakket om, hvor vinen kommer fra, og hvilke slags mad den går godt til? Her får du en kort beskrivelse af gode vine, du kan servere for dine gæster, eller nyde sammen med kæresten en lørdag aften.

Hvidvin: Sauvignon Blanc

Skal du have en god fiskesuppe til forret eller en laksefilet til hovedret, er Sauvignon Blanc en anbefalelsesværdig hvidvin dertil. Den kommer fra Calchaquí Valley i Argentina, indeholder 13,5% alkohol og har en cremet men frisk frugtsmag. I glasset fylder den med en lys gul farve med et grønligt skær, og den dufter af en blanding af citrus, vanilje og grapefrugt.

Sauvignon Blanc koster lige omkring 100 kr.

Hvidvin: Casillero del Diablo Chardonnay

Denne hvidvin kommer fra Casablanca Valley i Chile og er lavet af Viña Concha y Toro, som er en af Latinamerikas førende vinproducenter. Den har en frisk smag med et strejf af ananas og grape, samt en anelse røget smag af nødder fra fadlagringen. Den er blød og fyldig og går rigtig godt til for eksempel fisk, fjerkræ eller tørre oste.

Vinen indeholder 13,5% alkohol og koster kun omkring 40 kr.

Rødvin: Piccini Memorro Rosso

Navnet fortæller alt; Piccini Memorro Rosso er en rødvin, du ikke vil glemme. På latin betyder Memorro nemlig ”hukommelse” eller ”at huske”, og det lever druen bestemt også op til. Faktisk indeholder den flere forskellige druer fra forskellige steder i Italien. Rødvinen indeholder 14% alkohol og har en blød og delikat smag af kirsebær, figner, kaffe og eg. Server din Piccini Memorro Rosso til et lækkert stykke rødt kød, og du vil ikke gå forkert i byen.

Piccini Memorro Rosso koster cirka 75 kr., men kan ofte findes på tilbud i Meny.

Rødvin: Binazzo Amarone della Valpolicella

Denne er en klassisk Amarone fra Venedig i Italien. Den har en kraftfuld og saftig smag af kirsebær og tørrede frugter samt en lang og god eftersmag. Den indeholder 15 % alkohol, og den går perfekt til kødgryder, en kraftig steg eller stærke oste.

Binazzo Amarone koster cirka 180 kr.

Dessertvin: Sauternes 

Denne franske dessertvin fra 2005 kommer fra Château Mauras, som er kendt for at levere fantastiske vine mellem 8-12 år fra høst. Du kan uden bekymringer servere vinen for eksempel til en rabarbertærte med creme fraiche eller en gammeldags æblekage til dessert. Den dufter sødt af abrikos, mango og ananas og smager frisk, koncentreret og sød.

Sauternes koster omkring 180 kr.

Dessertvin: Moscato Spumante

Moscato-druerne fra Piemonte-området i Italien skaber denne vins gyldne ydre samt rige og søde smag. Et gals Moscato Spumante er behagelig og frisk og er fantastisk som velkomstdrink eller appetitvækker, eftersom den har fået lidt kulsyre, der giver en champagnelignende fornemmelse. Den er selvfølgelig også perfekt til et stykke kage med vaniljeis på siden og friske bær. Vinen indeholder kun 6% alkohol og koster omkring 60 kr.

Sådan laver du en lækker middag for under 100 kr. pr. kuvert

Har du inviteret nogle parvenner til middag, eller skal pigegruppen samles igen til over lækkert mad og vin? Her får du et bud på en lækker 3-retters middag, du ikke skal bruge en formue på.

Forret: Blomkålssuppe

Start med en cremet blomkålssuppe og lidt brød på siden, der lægger bunden og varmer gæsterne op uden at mætte dem for meget.

Det skal du bruge:

1 blomkålshoved

1 l. bouillonvand

1 dl. fløde

Salt og peber

1 spsk. citronsaft

Lidt revet muskatnød

Groft brød

Fremgangsmåde:

Skær blomkålen i små buketter, og steg dem i lidt smør til de har fået lidt farve. Hæld bouillonvandet i gryden, tilsæt fløde, og lad blomkålen koge ved svag varme i cirka 15-20 minutter. Blend suppen med en stavblender, og smag den til med salt, peber og citron. Server med din yndlingskrydderurt på toppen og noget lækkert groft brød.

Hovedret: Hel kylling i stegepose 

Forkæl dig selv ved at lave en hovedret, der stort set passer sig selv. Du kan lave alt i god tid og sætte det i køleskabet, til det skal i ovnen.

Det skal du bruge:

En hel kylling (eller to, hvis I er mange)

1 stegepose

1 kg. Kartofler

5 gulerødder

2 løg

salt, peber, paprika og chili

Lidt olie

Tomater

Frisk mozzarellaost

Friske basilikumblade

Lidt olivenolie

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne, gulerødderne og løgene, og skær dem i stykker – men ikke alt for små. Kom det hele i en skål sammen med lidt olie, salt, peber, paprika og chili, og brug hænderne til at blande det hele sammen. Kom kartoflerne i stegeposen sammen med den hele kylling, og krydder også kyllingen med olie og krydderier. Luk stegeposen til og tænd ovnen på 200 grader. Når ovnen er varm, placer stegeposen på en plade i ovnen i cirka en time. Anret kyllingen og kartoflerne på et fad.

Mens kyllingen og kartoflerne er i ovnen, kan du lave tomatsalaten. Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. Hæld vandet fra posen med mozzarellaost, og skær mozzarella i skiver. Placer en skive tomat og en skive mozzarellaost skiftevis på en serverbar tallerken. Skyld nogle friske basilikumblade, og læg over salaten. Hæld lidt olivenolie over salaten og drys med salt og peber.

Dessert: Hvid chokolademousse

Slut middagen af med en elegant og smuk dessert. Den er ganske enkelt lækker!

Det skal du bruge:

200 g hvid chokolade

1 æg

2 dl cremefraiche

1 dl piskefløde

Evt. bær til pynt

Fremgangsmåde:

Hak chokoladen (gem lidt til pynt), og smelt den over et vandbad. Lad den smeltede chokolade køle lidt af. Del ægget i blomme og hvide, og rør blommen i chokoladen. Kom æggehviden i en anden skål, og pisk den stiv. Tilsæt cremefraiche i chokoladeskålen, og vend blandingen, til den er ensartet. I en ny skål, pisker du fløden. Kom skiftevis æggehvide og flødeskum i chokolademassen, og rør den til en ensartet creme. Fordel moussen i glassene, og stil dem i køleskabet i et par timer. Chokolademoussen kan du allerede lave fra morgenstunden, hvis du vil være i god tid. Server chokolademoussen med nogle bær og revet hvid chokolade.

 

På nettosten kan du bygge din egen pizzaoven, så du fremadrettet kan få billige lækre pizzaer. Se mere på nettosten.dk

Tre fantastiske krydderier vi danskere ikke bruger ofte nok

Kartoffelsalaten og stegt flæsk og persillesovs lader vi være, som de er. Men det betyder ikke, at vi ikke kan pifte andre danske retter op ved brug af verdenens fantastiske krydderier. Vi danskere er kendt for at være sparsommelige, når det kommer til at krydre maden, og vi kunne derfor lære en hel del af for eksempel inderne og ægypterne. Her får du inspiration til at gøre brug af krydderier, du helt sikker kender, men ikke er vant til at bruge i din madlavning.

Indisk Garam Masala

Garam Masala er et stærkt krydderi, der ofte bliver brugt i det indiske og pakistanske køkken. Det er typisk en blanding af sort og hvid peber, paprika, koriander, spidskommen, kardemomme, kanel, muskat og nelliker. Hvis du for eksempel har smagt en god Chicken Masala på en indisk restaurant, oplevede du sikkert en smagsvariant, du finder meget sjældent i det danske køkken. Bruger man Garam Masala i maden, bliver smagen af krydderiet meget dominerende, hvilket vi i Danmark ikke er vant til – med mindre krydderierne er salt og peber. Derudover er Garam Masala god til at gøre maden stærk. ”Garam” betyder ”stærk” eller ”opvarmning af kroppen”, hvilket du sikkert også har oplevet, hvis du tidligere har været på en indisk restaurant. Blandingen af den stærke og dominerende smag, Garam Masala tilføjer maden, er en oplevelse for sig, og som danskere kunne vi bruge krydderiet i for eksempel gryderetter eller måske til at forsøge sig med en ægte indisk Chicken Masala.

Chili, chili, chili

En af de ting, vi oplever, når vi danskere rejser for eksempel til Asien eller Sydamerika, er, at det ikke bare er solen, der varmer os, men også maden. Vi er ikke vant til alt for krydret mad, og resten af verdenen griner sikkert af vores fascination af Chili-Klaus.

Du kan både købe frisk chili, pulver eller flager, og der er flere niveauer af stærkhed. Måske er det derfor, vi er lidt bange for at putte det i vores mad – man kan aldrig vide, hvor mildt eller stærkt det bliver. Men uanset hvad, kunne vi lære lidt af andre kulturers måde at bruge chilien på, for tilsætter du den rette mængde chili, vænner du dig til smagen, og du vil pludselig kunne spise stærkere og stærkere mad. Og så slipper du for, at din krop går i chok efter første skefuld ægte mexicansk chili con carne.

Mellemøstens spidskommen

Da man opdagede spidskommen, blev planten brugt som lægemiddel i Ægypten, og først senere fandt man ud af, at den også er et fantastisk krydderi. Hjemstedet for spidskommen er Mellemøsten, og i dag bliver det i den del af verden brugt i for eksempel falafel og couscous. Resten af verdenen har dog også for længst opdaget krydderiets magi, og i Danmark bør vi inspireres af det. Spidskommen kan vi bruge i for eksempel græskarsuppe, gryderetter, i madpandekager eller som krydderi til kartoflerne. Det giver maden et ekstra pift, og så dufter det fantastisk i hele hjemmet.

Følg med årstiderne i køkkenet

Når solen skinner, er det tid til at grille, og når det regner og er koldt, er der intet bedre end en varm suppe. De fire årstider bringer alle lækre råvarer med sig, som er værd at udnytte. Læs med her, og få inspiration til retter, der matcher årstiderne.

Sommermad: Grillet laksefiletter og majskolber 

Det skal du bruge (4 personer):

4 laksefiletter

Citron

En håndfuld dild

Salt, peber

4 majskolber

1 dl. revet parmesanost

Lidt smør

En håndfuld persille

Chili, salt

Sådan gør du:

Pres citronsaft udover laksefiletterne, og drys med salt og peber. Læg dem på grillen i ca. 10 minutter. Når de kan deles med en gaffel, er de klar til at spise.

Mens laksene er på grillen, kog majskolberne i vand, og tag dem op af vandet, så snart det koger. Læg majskolberne på grillen sammen med laskene, og sørg for at vende majskolberne, så de får farve på alle sider.

Servere laksefiletterne sammen med ovnbagte kartofler, majskolber smurt med lidt smør og drysset med parmesanost, persille, chili og salt, samt et glas hvidvin.

Vintermad: Minestronesuppe

Det skal du bruge (4 personer):

3 skiver bacon

lidt olie

2 løg

2 fed hvidløg

4 gulerødder

1 porre

2 søde kartofler

2 dåser hakkede tomater

2 spsk. tomatpure

½ liter grøntsagsbouillon

100 g. pasta

Salt og peber

Groft brød

Sådan gør du:

Find en stor gryde frem, og steg baconen i lidt olie. Tag den op, når den er sprød, og skær den i tern, når den er kølet lidt af.

Hak løgene, pres hvidløgene, skær gulerødderne i tern, skyl og skær porren i tynde skiver, og skræl og skær de søde kartofler i tern. Kom alle grøntsagerne i gryden og steg dem ved middelhøj varme. Kom bacon, hakkede tomater, tomatpure og grøntsagsbouillon i gryden, og lad det simre i cirka et kvarter. Kom pasta i suppen til de spiseklar, og smag til med salt og peber. Server suppen med groft brød til.

Efterårsmad: Svamperisotto

Det skal du bruge (4 personer):

275 gram champignon

1 løg

50 gram smør

170 gram risottoris

2 dl. Hvidvin

½ liter bouillonvand

1 dl. revet parmesanost

salt og peber

Sådan gør du:

Rengør champignon og skær dem i stykker. Hak løget i tern, og svits det i lidt smør på en pande. Tilsæt champignon og lad dem stege med, indtil vandet fra dem er fordampet.

Smelt resten af smørret i en ny gryde og tilsæt risene. Rør rundt i risene og lad dem stege. Tilsæt hvidvinen, og lad det koge ind. Hæld lidt af bouillonvandet i gryden, og rør i det til vandet er fordampet. Tilsæt derefter mere bouillonvand til der ikke er mere tilbage. Når risene er spiseklar blandes champignonbladingen og parmesan i, og der smages til med salt og peber.

Forårsmad: Hvid pizza

Det skal du bruge (4 personer):

50 gram gær

3 dl. lunt vand

1 tsk. Salt

4 spsk. olie

200 gram groft mel

250 gram hvedemel

Grøn pesto

2 kartofler i tynde skiver

Revet ost

Salt og oregano

Sådan gør du: 

Lav dejen først ved at røre gæren i vandet. Tilsæt salt, olie og mel, og lad dejen hæve i en time.

Rul dejen ud til pizzabunde og spred pestoen ud på bundene. Pynt med kartoffelskiver, ost, salt og oregano, og bag pizzaen ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Velbekomme!

Europas kulinariske hovedstæder

En af de mest fantastiske ting ved at rejse er at opleve maden. Og selvom man rejser indenfor Europa, er der stadig kæmpestore forskelle på de kulinariske oplevelser. Her får du en guide til, hvad du skal smage i tre forskellige europæiske byer.

Paris, Frankrig

I virkeligheden skulle man bare tage til Paris for at spise ost, baguette og vin hele ferien. For hvor er det bare lækkert, og hvor er det bare svært at vælge restauranter i en by med flere end 14.000 spisesteder. Men her får et par anbefalinger alligevel.

Au Vieux Paris d’Arcole er byens smukkeste restaurant, så om du er sulten eller ej, skal den besøges. Den ligger i området, hvor Notre Dame også ligger, og har man brug for en pause fra turistræset, er denne restaurant det perfekte sted. Her får du klassisk fransk mad og dejlig vin fra deres vinkælder.

Generelt er Latinerkvarteret ved Notre Dame stedet, hvor du finder helt fantastiske kulinariske oplevelser. Her finder du både byens dyreste og fineste restauranter, men også små lokale cafeer.

Rom, Italien

Skal du på storbyferie til Rom, er der gode grunde til – udover sightseeing og shopping – at nyde byens kulinariske oplevelser. Start altid dagen med en god kop espresso. Italienerne sætter en ære i at nyde en kop kaffe i god tid, uanset hvor travlt de har. Så find en cafe for eksempel på Piazza Navona, hvor du virkelig kan mærke den lokale stemning, bestil en espresso og en croissant og sæt dig udenfor i solen, hvor du kan iagttage byens aktiviteter.

Frokost er for mange italienere det store måltid, og derfor holder de mange steder siesta mellem kl. 12-15. Så står du ikke i kø til Colosseum eller er i gang med den helt store tur i Peterskirken, så tag dig god tid på en restaurant, og bestil en sprød pizza, en traditionel pastaret eller en lækker Panino.

Det er ikke unormalt at spise aftensmad mellem kl. 21-23. Men inden aftensmaden skal du absolut tage på en cafe og få en Aperitivo. Når du bestiller en Aperitivo, får du typisk en drink af Prosecco, danskvand og en alkoholisk drink som Aperol, eller bare en mousserende vin samt nogle snacks til. Aperitivo’en er meget populær blandt de lokale, og det er en god måde, hvorpå du kan slukke den værste sult inden aftensmaden.

London, England

London er en af de bedste kulinariske byer, men her er der egentlig ikke nødvendigvis tale om engelsk mad. De kulinariske oplevelser i London er skabt af de mange etniske grupper, der fylder byen i dag, og som har skabt et multikulturelt udvalg af restauranter med mad fra alle verdens hjørner.

Besøg for eksempel China Town, hvor du kan få en dejlig nuddelsuppe, forårsruller, wokretter, dumplings – ja, listen er lang. Du har også mulighed for at besøge nogle af de helt store og kendte restauranter som for eksempel Hard Rock Cafe, Nobu eller Jamie Olivers Jamie Oliver’s Fifteen.

Men går du efter at opleve det engelske køkken, kan det anbefales at prøve The Golden Chippy, hvor du får det perfekte fish and chips, eller E Pellicci, hvor du kan få en god engelsk morgenmad.