Vi elsker mad, opskrifter og madoplevelser

Inspirerende mad skabes af den modige kok

0

Spaghetti med kødsovs er en sikker servering, lasagne er altid lækkert, og frikadeller falder altid i god jord – men smagsløgene kommer ud af form, hovedet bliver understimuleret, og måltidet mister sin glans, hvis det er forudsigelige dufte, der rammer næsen, hver gang du sætter gang i gryderne.

Madglæde handler om solide smage og lækre tilberedninger. Det kræver træning og gentagelse af opskrifter for at ramme helt rigtigt på en ret. Desværre bliver mange således komfortable med en håndfuld retter, som de utvivlsomt har lært at tilberede til perfektion – men som også som konsekvens er blevet til yderst velkendte og trivielle serveringer. Denne artikel inspirerer dig med en række konkrete tips til at træde ud af de trygge rammer og udforske nye smage, sammensætninger og tilberedninger.

Videoer giver konkrete inputs

At burgere bliver et ugentligt indslag, er for mange grundet rettens tilgængelighed. Hvis du ikke er den skarpeste kok i køkkenet, kan det være let blot at læne sig op ad de opskrifter, du kan udenad, for at undgå besvær og kritik.

Hvis du holder dig til de samme retter ganske enkelt fordi, det er de opskrifter, du er i stand til at tilberede, er det på tide at udfordre dine egne evner. Udvid grænserne for dine egne kundskaber i køkkenet ved at få håndgribelig hjælp med video-opskrifter og gennemgange på https://www.foodtv.dk. Med hjælp og inspiration fra sidens mange video-lektioner bliver nybegynderen og den erfarne taget i hånden med opskrifter, der er lærerige uanset niveau.

Brug dine indtryk

Selv den mest garvede kok kan få vane for at tilberede de samme retter uge efter uge. Når hverdagen melder sit indpas med tumult, stress og jag, kan det forekomme uoverskueligt også at opsøge inspiration til nye retter.

Fremfor at vride en eftermiddagstræt hjerne for guldkorn i køkkenet, bør du åbne øjnene – og i særdeleshed sanserne, når du spiser ude – om det så er på restaurant, hos venner eller familie. Vær opmærksom på de smagsindtryk, du bliver præsenteret for uden for dit eget køkken. Sug til dig af inspiration fra dine omgivelser og hav modet til at gøre kunsten efter, når du selv står med paletkniven i hånden. Spørg om opskriften, ingredienserne og fremgangsmåden og brug det som udgangspunkt for dine næste tilberedninger.

Slip legen løs

At spice den hjemlige madlavning op, handler først og fremmest om at turde slippe hæmningerne i køkkenet. Selvom omelet er lækkert, er det ikke ligefrem den store kokkekunst – denne opnås først, når du tør rykke grænserne for, hvad du normalt tør tilberede.

Brug nye råvarer, andre krydderier og anderledes fremstillingsmetoder. Dine smagsløg bliver aldrig udfordret, hvis ikke du træder ud for din komfortzone. Det hører naturligvis med til legen, at det nogle gange går galt. Vær ikke bange for at fejle i køkkenet. Det kræver tid og øvelse at blive behændig med nye ingredienser. Det kan have sine fordele at gøre anderledes madlavning til et fælles mål for husholdningen. Hvis alle ved middagsbordet er motiverede til at slippe kræsne vaner og turde prøve nye smage, bliver det til et sjovt, fælles madeventyr.

Leave A Reply

Your email address will not be published.